Mange virksomheder afholder sig fra at investere i arbejdsmiljøforbedringer, selvom de meget let kan betale sig. Mange nøjes med at sikre deres arbejdsmiljø, så i hvert fald arbejdslovgivningen overholdes og Arbejdstilsynet dermed bliver gjort tilfredse. De færreste laver beregninger på, om en indsats kan betale sig, når de overvejer at gennemføre den, hvilket for mig er en besynderlig tilgang til en investeringsovervejelse.
Det er jo alt andet lige lettere at overbevise en virksomhedsleder om at investere penge, hvis man kan påvise, at pengene kommer rigeligt hjem igen.
En international undersøgelse (ISSA) fra 2010 viste, at investeringer i arbejdsmiljø betaler sig hjem 2.2. gange i gennemsnit. Tallet dækker over store forskelle; mange af de undersøgte forbedringer tjente sig hjem i langt højere grad, og nogle tjente sig “kun” lige hjem. De færreste investeringer (9%) kunne ikke betale sig, hvilket oftest hang sammen med virksomhedens størrelse holdt op imod investeringen: jo mindre virksomhed, jo mindre udbytte pr. medarbejder ved en forandringsinvestering.
Disse resultater bekræftes i en nylig dansk undersøgelse fra COWI, der har undersøgt arbejdsmiljøinvesteringer hos 24 danske virksomheder, bredt fordelt over sektorer og brancher. Der viste sig en tendens til, at de fleste vellykkede indsatser også økonomiske kunne betale sig, men jo lavere investeringsomkostning pr. medarbejder, jo større sandsynlighed for, at indtjeningen kan hentes hjem igen økonomisk.
Alle typer forbedringer betaler sig
COWI undersøgelsen bekræftede også ISSA rapportens tendens til, at indtjeningen er ikke bestemt af, hvilken type arbejdsmiljø forbedring der iværksættes. Der viste sig økonomiske gevinster på indsatser både omkring arbejdsulykker, muskel/skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø.
De vellykkede indsatser var dermed i sagens natur også meget forskellige, men kendetegnene for dem alle var:
- En høj grad af medarbejderinddragelse
- Ledelsesopbakning
- Arbejdsmiljørepræsentanterne involveret
- Praksisnære værktøjer og dialog
”En vellykket arbejdsmiljøindsats krævet altså både, at ledelsen bakker op om projektet og at det inddrager de rette medarbejder og deres konkrete hverdagsudfordringer. ”
Samtidig er det vigtigt, at indsatsen bygger på en klar forståelse af, hvilken forandring et givent tiltag forventes at medføre. Hvis en indsats bliver for generel og abstrakt, kan det være svært at opnå en målbar effekt. Til gengæld kan der ikke anvises nogle generelle indsatsværktøjer, da de skal være konteksttilpassede for at have den ønskede effekt. Der er ikke en one-size-fits-all løsning, man kan hælde hen over enhver arbejdsmiljøproblematik, men det er jo så her vi arbejdsmiljørådgivere kommer ind i billedet. Det kræver viden om både virksomheden og arbejdsmiljømekanismer at udvælge den rette forbedringsindsats, hvilket også blev understreget i Hvidbogen om arbejdsmiljørådgivning, der udkom hos tidligere i år.
Skal arbejdsmiljøet kunne betale sig?
Som Lars Andersen fra Lederne udtalte i en paneldebat da COWI undersøgelsen blev præsenteret forleden, så skal man selvfølgelig ikke instrumentalisere arbejdsmiljøforbedringer, så man eksempelvis kynisk kun går efter at forbedre miljøet hos den arbejdsgruppe, der er mest rentabel at holde oven vande i virksomheden.
Men når du sidder som arbejdsmiljørepræsentant eller HR, eller leder og forsøger at overbevise din virksomhed om nytteværdien i at implementere forandringer i arbejdsmiljøet, så er økonomiske argumenter et kraftfuldt værktøj. Derfor kan det give god mening at udarbejde en business case, der viser hvordan investeringen hentes hjem igen. For det vil den gøre.
Arbejdsmiljøet – den gode investering
Nu er der jo andet end økonomiske argumenter bag arbejdsmiljøforbedringer. Nogle gange er det et simpelt spørgsmål om at overholde arbejdsmiljørådgivningen. Andre gange er investeringen et menneskeligt hensyn, der kan “betale” sig af moralske årsager. Men uanset baggrund og årsag til, at man ønsker implementering af en arbejdsmiljøforbedring, så er økonomiske argumenter tungtvejende, når en investering skal besluttes. Derfor kan det give god mening at udarbejde en business case til at bevise, hvilke økonomiske gevinster der kan opnås ved en given forbedring. I COWI undersøgelsen inddrages mange økonomiske overvejelser, både hvad angår omkostninger og vunde fordele. Den måler gevinster i form af mindsket fravær, lavere personaleomsætning, færre ulykker, højere produktivitet og en del andre parametre.
Indsatser har adfærdsmæssige bivirkninger
Undersøgelserne viser også, at en arbejdsmiljøforbedring har mange positive bivirkninger, hvilket kan være svært at måle en direkte effekt på og derfor heller ikke er medtaget i beregningerne på, om en indsats kan betale sig.
Både ISSA og COWI undersøgelsen viser nemlig, at langt de fleste arbejdsmiljøindsatser medfører følgegevinster i form af:
- Bedre samarbejde
- Mere kvalitet i kerneydelsen
- Mere tryghed i ansættelsen
- Mere ansvarlig adfærd
Og endnu flere positive adfærdsforandringer, der formentlig vil medføre organisatoriske forbedringer langt ud over det ene år, som COWI undersøgelsen målte sine forbedringer ud fra. En arbejdsmiljøindsats griber nemlig ind i medarbejdernes selvforståelse og deres opfattelse af, hvordan virksomheden behandler deres medarbejdere. En medarbejder, der føler sig taget alvorligt af virksomheden, er også en gladere medarbejdere, der opfører sig bedre overfor sin virksomhed.
Der er derfor flere gode grunde til at igangsætte forbedringer i arbejdsmiljøet og mange af dem kan vises sorte tal på bundlinjen. Hvad venter I på?
Bettina Prühs fra Godt arbejdsliv.
