Ved at skolerne arbejder mere med at forebygge den mistrivsel som mange børn og unge lider af i folkeskolen, er der mulighed for at vende udviklingen i det langvarige skolefravær
Mistrivsel i folkeskolen og det stigende bekymrende fravær hos børn har været i medierne gennem den sidste tid, men fokus har alt for sjældent være på løsninger.
I et spørgeskema som vi har sendt til et udvalg af skoleledere, der arbejder med forebyggelse af langvarigt fravær for både klasser og for hele skolen, svarer disse på hvad de oplever virker bedst. Her går arbejdet med trivsel, relationer og fællesskab ikke overraskende igen.
Tallene i denne artikel bliver uddybet i fakta artiklen.
Fænomenet omkring skolefravær kaldes ofte også skolevægring, skolestress, skoleeksklusion eller pjæk, men skoleforskere som Frederikke Skaaning Knage og Helle Rabøl Hansen mener, at vi skal stoppe med at navngive fraværet efter en årsag eller noget der peger på, at det er eleven der er noget galt med. Derfor vil denne artikel benytte sig af udtrykket langvarigt skolefravær, eller blot skolefravær.
Skolefraværet er stigende
I flere år har de danske folkeskoleelever i gennemsnit haft et fravær omkring fem procent, men det er det seneste skoleår steget til otte procent i gennemsnit. Noget af denne stigning kan muligvis pege tilbage på at i skoleåret 2021-22, var der stadig børn, der var syge eller i isolation grundet covid19-virussen, men i tallene kan det ikke identificeres hvad der er covid19, og hvad der er øget mistrivsel. Udviklingen i fravær skal derfor tages med et vist forbehold.
Samtidig er det langvarige fravær steget. Et langvarigt fravær defineres af Børne- og Undervisningsministeriet når en elev har over 10 procent gennem et skoleår. I skoleåret 2021-22 har hver fjerde elev i folkeskolen et fravær over 10 procent.
Flere forældre med børn med fravær går ikke på arbejde
Der er i perioden fra 2017 til 2021 sket en stigning på 610 millioner kroner i udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til forældre hvis børn ikke går i skole. I 2017 udbetalte kommunerne en milliard kroner til forældrene, mens beløbet i 2021 var steget til 1,6 milliard kroner. Beløbet bliver udbetalt til forældre hvis børn er syge, har et handicap eller mistrives, så de ikke kan komme i skole. I 2021 modtog 15.000 forældre tabt arbejdsfortjeneste. Flere kommuner og KL bekræfter overfor DR, at stigningen i tabt arbejdsfortjeneste skyldes at flere børn ikke kommer i skole.
Trivsel i den nationale trivselstest er faldende
Den generelle trivsel i folkeskolen går også den forkerte vej. I den nationale trivselsundersøgelse, som alle folkeskoleelever svarer på, var der i 2016-17 syv procent af eleverne der ikke trives generelt, mens det i 2022-23 er 12,6 procent.
Hvis man kigger på de fire trivselsindikatorer, som faglig trivsel, social trivsel, støtte og ro og orden, er de også alle fire dalende fra år til år. Trivselsindikatorerne kan dog ikke bruges til noget i sig selv, hvorfor professor emeritus Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed, der har været med til at udgive flere rapporter om børns og unge mentale helbred baseret på målinger fra den nationale trivselsmålinger, mener at det er nødvendigt at kigge isoleret på enkelte spørgsmål.
”Spørgsmålene er blevet lagt sammen i brede indikatorer som social trivsel og faglig trivsel, hvilket ikke er en særlig god ide. Ved kun at kigge på dem, så kan man som skole eller klasse ikke se om der er forhold, der er gået op og ned. Det kan derfor være nødvendigt at kigge på de enkelte spørgsmål”, forklarer professor emeritus Bjørn Holstein.
Mistrivsel kan skyldes ensomhed og mobning
Hvis børn oplever ensomhed eller mobning i folkeskolen, er der er en forhøjet risiko for mistrivsel, forklarer professor emeritus Bjørn Holstein:
”Der er fem- til tidobbelt så stor risiko for at ende i mistrivsel, hvis man oplever at blive ekskluderet, mobbet eller ikke er en del af et fællesskab. I den folkesundhedsmæssige forskning er vi stolte hvis vi finder en faktor der halvanden gange dobler en risiko for et eller andet, men her er vi ude i noget, der har langt større gennemslagskraft”, fortæller professor emeritus Bjørn Holstein.
Generelt er der færre skolebørn der kan lide at gå i skole. I 2017 var det 57 procent af skolebørn der ”virkelig godt kan lide skolen”, mens tallet i 2022 undersøgelsen fra VIVE er på 45 procent.
1000 PPR-psykologer i opråb
Det er ikke kun de tørre tal, der taler om mistrivsel i skolen. I august 2022 skrev over 1000 PPR-psykologer under på et debatindlæg, bragt i Politiken, om deres bekymring for børn og unges trivsel:
”Gennem vores arbejde som psykologer i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) oplever vi hver dag på tætteste hold den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Vi ser den, når vi er ude i dagtilbud og skoler, og vi mærker den gennem presset for at henvise flere og flere børn og unge til psykiatrien, på presset for at udarbejde vurderinger af støttebehov (PPV), og i mødet med frustrerede og ulykkelige forældre”, skriver psykologerne i debatindlægget.
Psykologernes opråb fik megen taletid i medierne, men har ikke medført hverken flere ressourcer eller fokus på området.
Hver femte elev har tit ondt i hovedet
I rapporten ”Skolens tomme stole” fra 2020 fra Børns Vilkår har man spurgt mere end 1.500 elever med højt fravær om deres trivsel. Af disse har 48% mindst et dagligt symptom på mistrivsel. 14% af dem har over tre forskellige symptomer.
To af de typiske tegn på mistrivsel er ondt i hovedet og ondt i maven. Det er spørgsmål som børnene svarer på i den nationale trivselsundersøgelse.
På mellemtrin og udskoling har antallet af elever, der oplever at have ondt i hovedet tit eller meget tit, steget de seneste fire år, og er dette skoleår på 19,5%. Det svarer til at knap hver femte elev tit oplever hovedpine.
Sammenhæng mellem mistrivsel og fravær
I et norsk studie har man spurgt over 5.000 skolebørn om forhold der påvirker deres skolefravær, og fandt at ensomhed og dårlige relationer til både klassekammerater og lærere har en signifikant rolle i forhold til fravær.
Samtidig vurderes det at være udsat for mobning også som en væsentlig faktor til skolefravær.
En anden international forskning peger på, at der er en direkte sammenhæng mellem negative skoleoplevelser og fravær, og at denne sammenhæng er større end andre faktorer, der har betydning for fraværet.
Samfundet er bygget op omkring børn der går i skole
Frederikke Skaaning Knage er psykolog og nylig ph.d. i pædagogisk psykologi, og har i flere år forsket i langvarig ufrivilligt skolefravær. Hun mener, at skolefravær altid er et tegn på mistrivsel.
Frederikke Skaaning Knage, eget foto
”Vi har et samfund der ene og alene er bygget op om, at børn skal gå i skole. Og når vi så har et barn der ikke kommer i skole, så starter systemet med at ville have det her barn tilbage. Det starter på skoleniveau, men der går ikke lang tid før PPR bliver involveret, så socialforvaltningen, og rigtig mange får også psykiatri ind over,” udtaler Frederikke Skaaning Knage.
Hun mener hellere ikke, at selve skolen er fulgt helt med;
”I skolen er der fokus på læsefærdigheder, nationale test, karakterer og uddannelsesparathed. Det er et system med meget lidt omsorg. Det er dog ikke fordi der ikke er undervisere og pædagoger der er omsorgsfulde, men systemet trækker i en anden retning”, forklarer hun.
Ændring i børnesynet
Frederikke Skaaning Knage forklarer, at der samtidig er sket en ændring i børnesynet gennem de sidste 20-30 år, til at vi skal anerkende børn og børns følelser, og at de følelser også er vigtige. Forældre møder i højere grad deres børn med respekt og empati, fortæller hun videre. Den nuværende generation af børn er blevet lyttet rigtig meget på af deres forældre. Børnene er også blevet gode til at lytte til egne følelser, og til at registrere hvornår noget ikke føles rigtigt.
”På den ene side har vi et skolesystem, der i højere og højere grad fokuserer på præstationer, adfærd og færdigheder. På den anden side har vi et øget fokus på børns følelsesliv i tidens opdragelsesideal. Jeg tror blandt andet, at mødet mellem de to systemer er noget af det der gør, at vi står nu med rigtig mange børn der reagerer på skolen, og siger ”I skal fandme ikke få min krop derhen, der er ikke godt for mig at være”, forklarer Frederikke Skaaning Knage efter både at have sat sig ind i forskningen på området, og selv gennemført forskning og interview med en lang række børn.
Skolen må gerne være omsorgsfuld
Frederikke S. Knage har i sin forskning fundet ud af, at det som børn peger på som væsentligt for at trives i skolen, er følelsen af at ”her hører jeg til”.
”Det vigtigste ved at gå i skole er oplevelsen af, at her er der omsorg, og her er rart at være”, forklarer hun. Hendes forskning læner sig op ad forskningen om tilhør fra Helle Rabøl Hansens forskning, men Frederikke S. Knage kan bedre lide begrebet ”den omsorgsfulde skole”.
”Vi skal lave skole på en måde, hvor børn oplever, at man kender dem. Skoler hvor der er plads til at være barn på alle mulige måder. Det skal være rart at være i lokalerne. Børnenes kunst hænger på væggene. Der er lydhørighed overfor børnene i frikvartererne om de vil være ude eller inde. Det er jo ikke det i sig selv, der giver intet fravær, men kombinationen af disse ting er vigtige”, konkretiserer hun.
Sammenhæng mellem trivsel og faglighed
Forskning fra Helle Rabøl Hansen argumenterer for, at der er en stærk sammenhæng mellem trivsel og faglighed, og at trivsel også er nødvendig for at få et fagligt udbytte. Sammenhængen er også, at børns trivsel stiger, når deres faglige udbytte stiger. Dette kalder Helle Rabøl Hansen i sin forskning for fællesskabende didaktik, hvor formålet er at undervisningens tilrettelæggelse skal gøre eleverne til aktive deltagere i et fagligt fællesskab.
Den fællesskabende didaktik er et af de elementer, som skolelederne i vores research benytter for at arbejde med at forebygge fravær.
Skoleledere arbejder med trivsel
Noget af det som skolelederne peger på, at de arbejder mest med, er trivsel. De har fokus på den generelle trivsel i læringsmiljøet. Både de gode relationer i klassen, men også på hele skolen. Der er fokus på både trivselspolitikker og politikker for antimobning. Skolelederne peger også på, at det er vigtigt at der er tid til at understøtte mange forskellige fællesskaber, så der er fællesskaber for og til alle børn.
Det betyder også, at skolens personale er væsentligt, og der er derfor skoleledere der arbejder specifikt med rekruttering af relations kompetente voksne.
For at arbejde med forebyggelse af mistrivsel arbejder skolerne i undersøgelsen også med at inddrage eleverne til at gøre skolen til et rart sted at være for alle.
Skolen former menneskeliv
”Man skal som skole tænke over hvordan man gerne vil huskes af sine elever. Hvilke menneskeliv vil vi gerne være med til at forme? Der ligger meget mere omsorg i det, end hvordan skal vi sørge for at de får mindst karakteren to til deres eksamen”, mener ph.d. i skolefravær Frederikke S. Knage.
Ikke data til at bakke trivselsprojekterne op
Der foreligger endnu ikke data på skoler eller kommuner, der arbejder struktureret med trivsel, og hvor det direkte kan aflæses i fraværet.
Samtidig er der ingen statistik over hvad årsagen er til at børn ikke kommer i skole, andet end sygdom, lovligt eller ulovligt fravær. Men om sygdom skyldes et brækket ben, covid-19 eller psykisk mistrivsel vides ikke.
I artiklen om Køge kommunes fraværsprojekt kan man læse om en dansklærer i 3. klasse, der på klasseniveau oplevede mindre fravær ved at sætte fokus på den generelle trivsel og fællesskabende undervisning. Den samlede evaluering fra Køge kommunes fraværsprojekt er ikke afsluttet i skrivende stund.
Artiklen er skrevet som del af afgangsprojekt for Rikke Gade som journalist i 2023.