Foto: Rikke Gade.
Regler for pasning af syge børn er ikke tidssvarende. De presser forældre og medfører aflevering af syge børn i daginstitutioner og løgne om egne sygedage i stedet for barnets.
Jeanette Schiøth Krüger er softwareudvikler. Hun er også mor til to små børn. Hendes uddannelse gør, at hun er eftertragtet, og hun bliver hver uge kontaktet med nye jobtilbud. Men alligevel har hun skullet kæmpe for sin ret til at holde barn syg.
”Jeg har indbetalt til min fagforening i 12 år, men på min arbejdsplads er der ingen overenskomst. Det var op til mig selv at forhandle barn syg med min arbejdsgiver. Til at starte med foreslog min arbejdsplads, at jeg da bare kunne indhente de manglende timer i weekenden. Det sagde jeg nej til,” fortæller Jeanette Krüger.
At passe sit barn når det er sygt, er i Danmark ikke en mulighed som alle har. Det er hverken en lovgivet ret eller et lovligt forfald som egen sygdom er, men en mulighed i overenskomsterne. Men over 400.000 lønmodtagere (18 procent af arbejdsmarkedet) var i 2018 udenfor overenskomst ifølge Dansk Arbejdsgiverforening. De lønmodtagere vil derfor kun have mulighed for pasning af sygt barn hvis de, som Jeanette Krüger, specifikt har forhandlet det ind i deres kontrakt, eller det står i arbejdspladsens personalepolitik.
Regler for pasning af syge børn er forældede
Muligheden i overenskomsterne for at passe syge børn, er ofte specificeret til at forældre kan blive hjemme barnets første sygedag. På den dag skal forældre arrangere anden pasning af barnet, hvis barnet er sygt flere dage. I nogen offentlige overenskomster er der en klausul om, at du har tre timer til at finde anden pasning, mens det i andre overenskomster er en eller to dage. Sådan fortæller Signe Nielsen, der er formand i Forælderens Landsforening, FOLA.
”I realiteten er der meget få forældre i Danmark der har rettigheden til at gå derhjemme på den dag hvor barnet bliver sygt. Derudover skal fraværet gå op med arbejdspladsens organisering og drift, så hvis du er nummer fire der ringer til chefen og melder barn syg den morgen, så kan du godt få nej,” fortæller Signe Nielsen. Hun mener hellere ikke, at der er mange arbejdspladser, hvor medarbejderne kan ringe om morgenen og bede om omsorgsdage eller anden frihed samme dag, hvis deres barn er sygt. Dette skal ofte planlægges, og det kan akut sygdom aldrig.
Jeanette Krüger, mor til to fortæller om udfordringen.
”Hvis vores børn ligger sig syge, så har min mand og jeg kun den ene dag i det hele. Begge vores forældre arbejder, og min familie er i Jylland. Der er ingen steder hvor vi dagen efter kan dumpe et sygt barn,” siger hun.
Professor i sociologi og arbejdsmarked Thomas Boje er enig.
”Muligheden for at have barn syg for danske forældre er ikke tidssvarende. Der er ingen til at passe det syge barn efter den første sygedag, når bedsteforældre stadig er på arbejdsmarkedet. Det er samtidig meget få børn der er syge kun en dag,” fortæller han.
Utilfredshed førte til borgerforslag
En utilfredshed med de ulige og forældede regler for børns sygdom førte til, at en gruppe forældre i efteråret 2020 stillede borgerforslag om at løse udfordringerne med barn syg, ved at læne sig op ad den svenske lovgivning. I Sverige har forældre en lovgivet ret til pasning af sygt barn op til 120 dage om året med kompensation fra staten. Retten og kompensationen gælder for alle. Om du er lønmodtager, selvstændig eller arbejdsløs.
Der har gennem de sidste mange år i Sverige og Norge været fokus på familiepolitikken. Thomas Boje, professor i sociologi og arbejdsmarked mener, at den danske familiepolitik er for begrænset:
”Vi er blevet mere aktive og opmærksomme på børns omsorg, men det danske system er alt for restriktiv til at motivere forældre til at varetage denne omsorg sammenlignet med både Sverige og Norge.”
I maj 2021 blev borgerforslaget om retten til barn syg fremsat af beskæftigelsesministeriet i Folketinget.
I drøftelser om borgerforslaget skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard tydeligt, at regeringen ikke vil stemme for borgerforslaget, da det bryder med den danske model. Borgerforslaget blev derefter nedstemt.
Men Thomas Boje og Signe Nielsen er enige i, at børns ve og vel ikke er et aftaleområde der skal besluttes i den danske model.
”Vi kan ikke løse familiepolitikken i den danske model. Hvis vi skal have en model der virkelig giver mening, så skal vi kigge til Sverige, og så skal man lave et system, som man har lavet på barsel, hvor man indbetaler til en fond, hvor du så får dagpenge, når du går hjemme med syge børn,” mener Signe Nielsen, formand i FOLA.
”Fagforeninger er sat i verden for at varetage de fuldtidsbeskæftigede. Så argumentet om, man ikke kan beslutte en ret til barn syg, er en dårlig undskyldning. Hele barsel og dagpenge under barsel er der eksempelvis lovgivet om, og ikke noget der skal forhandles gennem den danske model,” forklarer professor Thomas Boje.
Den manglende barn syg ret giver pressede forældre
”Den nuværende barn syg ordning efterlader forældrene med enormt meget stress”, fortæller formanden fra FOLA, Signe Nielsen. For hvad gør forældrene når den ene dag slet ikke er nok, og der ikke er nogen til at passe. Signe Nielsen er ikke i tvivl.
”Mange af os afleverer halvsyge børn i institutionen, fordi det er nemmere når man bliver ringet hjem, og man er mødt op på arbejde og så gå igen, end at ringe og sige om morgenen, at man har barn syg.”
Formanden i FOLA bakkes op af adskillige undersøgelser. FOA, der er Danmarks tredjestørste fagforbund, og hvis medlemmer blandt andet er pædagogmedhjælpere og social-og sundhedsassistenter, lavede i 2017 en undersøgelse. Her kom det frem, at 43 procent af FOA’s egne medlemmer indenfor det seneste år havde afleveret syge børn i institution.
Et kandidatspeciale fra Folkesundhedsvidenskab undersøgte under covid-19 30 institutioner med vuggestuebørn i Egedal kommune. Studiet bekræfter, at fem til syv procent af de afleverede vuggestuebørn var syge og burde blive hjemme. Studiet er gennemført i juni måned 2020, hvor infektionssæsonen typisk er lav, og hvor der grundet corona har været ekstra fokus på, at afleverede børn ikke måtte have sygdomssymptomer. Hvis studiet var gennemført i vinteren udenfor corona, ville antallet af de afleverede syge børn formodes at være højere.
Samme studie viser, at 40 procent af personalet oplever, at forældrene sjældent holder deres børn hjemme ved begyndende sygdom, ligesom at 25 procent af personalet oplever, at børnene sjældent bliver hjemme til de er helt raske.
Syge børn i institutionerne er ikke nyt, men har trukket overskrifter gennem de seneste 10 år. Tendensen har dog ikke ændret sig. Ovenstående undersøgelser viser også, at de syge børn i institutioner skyldtes forældrenes pressede arbejdssituationer og manglende pasningsmuligheder.
At forældre til småbørn er pressede kan læses i statistikken over danskernes sundhed, hvor 34 procent af alle kvinder mellem 25 og 34 år har en høj andel af stress i hverdagen. 25 procent af alle mænd mellem 25 til 34 år oplever også en høj andel af stress i hverdagen.
Når der kommer syge børn i institution, er der risiko for øget smittespredning både blandt børn og pædagoger. Efter genåbningen fra nedlukningen med covid-19 har en undersøgelse fra BUPL vist at, 70 procent af ledere indenfor det pædagogiske område har haft et fald i sygefraværet. En af årsagerne menes at være, at der hverken er syge børn eller pædagoger i institutionerne.
Forældre bruger egen sygdom som løsning
Hvis forældre ikke har mulighed for pasning, omsorgsdage eller anden frihed, bliver der tyet til løsningen med selv at være syg.
Dette kender Jeanette Krüger og hendes mand godt.
”Vores arbejdsgiver er i deres gode ret til at sige, hvis du ikke kan komme på arbejde, så er du fyret. Ellers må vi jo selv sige, at vi er syge. På den måde kan vi blive tvunget til at lyve. Det er meget ubehageligt.”
Undersøgelsen fra FOA fra 2017 viser, at 42 procent af FOA´s medlemmer indenfor det seneste år har meldt sig selv syge for at være hjemme og passe eget barn.
”Hvis der ikke er andre løsninger, så melder forældre sig selv syge. Der er en grund til, at vi i Danmark har så meget sygdom i forhold til svenskerne”, mener Signe Nielsen, formand i FOLA.
Præcis hvor meget af forældrenes sygefravær der skyldes manglende pasning af barn syg, vides ikke.
Finansieringen af retten at passe syge børn
I beskæftigelsesministeriet har de regnet på hvad borgerforslaget der læner sig op af de svenske regler ville koste. 2,7 milliarder kroner blev vurderingen. Men dette er kun udgiftssiden. De positive konsekvenser er der ikke regnet på. Hvis man regnede på hvad man vinder på den lange bane ved mindre sygefravær for børn, pædagoger og forældre, så ville regnestykket se anderledes ud.
Jeanette S. Krüger går ikke op i finansieringen af barn syg. Hun har bare et ønske.
”Jeg vil bare gerne have en mulighed for at passe mine børn hjemme så længe de er syge. Så vi ikke skal gå og være uærlige om det for at få tingene til at hænge sammen.”
Artiklen er senest revideret i 2022.